Kategoriarkiv: Instagram

video doodle tegner bil skræntskov

Video – jeg tegner lige en bil…

Video doodle:

http://https://vimeo.com/210937699

Finder man frem til min Instagramkonto, vil man vide at jeg sketcher og doodler tegner utroligt meget i hånden. Jeg elsker det – og nu har jeg endda dokumenteret det pr video. Bare fordi det var fredag og endelig forår 🙂

 

InkTober

Inktober er tilbage!!!

inktober logo jake parker

 

Siden 2009 har tegnere af alle slags igennem hele oktober måned smækket hashtagget #inktober på blogindlæg, instagrammer, tweets, facebookbilleder og alt hvad der ellers kan krybe og gå af sociale medier. Det eneste der egentligt binder alle de opdateringer sammen – udover det fælles hashtag – er at de har påsat en håndtegnet illustration, tegnet med tusch.

Uden at jeg ellers har undersøgt og googlet det meget, så lader inktober til at være et produkt, der er udtænkt af illustrator og tegner Jake Parker. Han besluttede sig i 2009 for at tegne en tegning hver dag i hele oktober måned – for at forbedre sine evner for at tegne med tusch, og udvikle nogle gode tegnevaner. Og så naturligvis så smide dem på sin blog for at vedstå sig forpligtelsen.

Siden da har flere og flere tegnere og illustratorer fra hele verden taget den hyggelige udfordring op og givet den en på hatten. Og i år forsøger jeg altså også – primært på min instagram konto.

 

inktober skraentskov tegner

(Disse er tegnet med min spritnye Pentel GFKP brushpen. Mmmm – Pentel…)

Alle kan deltage – bare saml en pen op og gi’ den gas.

InkTober regler:

  1. Lav en tegning i tusch.
  2. Smid den på et eller flere sociale medier efter eget ønske
  3. Hashtag det med #inktober
  4. Gentag

Længere er den ikke.

Åhja – og om man så gør det hver dag, hver anden dag, eller en gang om ugen så er det helt fint – bare vær konsekvent. Inktober handler om at blive bedre, øve sig og få forbedret sine vaner.

Enjoy 🙂

 

Terry Pratchett – Hvil i fred

Terry Pratchett døde igår – kun 66 år gammel.

 

Terry Pratchett RIP

 

 

“Stories of imagination tend to upset those without one.”

-Terry Pratchett

 

En stor personlig inspiration – helt fra jeg var dreng – er her ikke længere, og verden synes at være blevet lidt mindre. Sir Terrence David John Pratchett døde igår, d. 12. marts i sit hjem. Hans bøger har på verdensplan solgt langt over 60 millioner og er blevet oversat til mere end 30 sprog. Han har modtaget et hav af priser og blev adlet til ridder i 2009.

Terry Pratchett er i særdelshed kendt for sin comedy-fantasy romanserie Diskworld, en flad og cirkelrund verden, der sejler gennem verdensrummet, båret på ryggen af fire kæmpestore elefanter, som igen står på ryggen af en endnu større skildpadde A’Tuin (gender unknown, som der skrevet står). Mange forbinder hans humor og stil med en anden fantastisk og desværre også afdød forfatter, nemlig Douglas Adams, men det er nu nok at træde begge forfattere lidt over tæerne.

Efter at han for 8 år siden fik konstateret Alzheimers kan man måske påpege at et efterfølgende dødsfald ikke ligefrem bør chokere en, men så alligevel… Herfra er jeg blot taknemmelig for de sindssygt mange timer, hvor jeg har brugt i hans litterære konstruktioner, mens fantastiske fortællinger og krøllede plots udfoldede sig i og imellem bogens linjer, og jeg knækkede sammen af grin over hans meget britiske og præcise omgang med sproget og den vanvittige galskab historiernes retninger tog. Jeg elsker hans bøger og vil altid gøre det. Både hans Diskworldserie (især Tiffanny Aching), men også hans andre udgivelser, såsom Long Earth serien og Good Omens (sidstnævnte skrevet sammen med Neil Gaiman).

Neil Gaiman og Michael Chabon om Terry Pratchett:

Forsider:

Pratchett_Masquerade

Josh Kirby’s cover til Pratchetts “Masquerade”

Forsiderne til især hans Discworld bøger er stadig genstand for diskussion. De blev i mange år alle tegnet af britiske Josh Kirby (der døde i 2001), og hans streg og stil appellerer ikke til den “gode” smag. Den er rodet, vild og ekspressiv og har nok herhjemme afholdt rigtig mange fra at læse Pratchett.

Ikke at dømme bogen på sit omslag, er åbenbart lettere sagt end gjort, men hvorom alting er, blev bøgerne stadig et kæmpe hit – især i Storbritannien, hvor hver eneste nye udgivelse fuldkommen erobrede boghandlernes bedste udstillingsvinduer.

monsterous-regiment

Paul Kidbys cover til Monstrous Regiment

Senere har man ladet forskellige kunstnere, illustratorer og grafikere eksperimentere med udtrykket, og her har Paul Kidby (stadig brite) formået at tage teten, med sin lidt mere “nedtonede” stil – i hvert fald sammenlignet med Kirbys.

Personligt foretrækker jeg Kidbys mere naturalistiske streg, selvom man rent faktisk savner vanviddet og Find-Holger kvaliteten fra Kirbys. Men MAND, hvor er det træls at udgiverne valgte to illustratorer med så ensklingende navne…

Senest har illustrator Joe McLaren for forlaget Gollancz lavet en serie superflotte og meget grafiske forsider til serien – i hardback, så selv pæne folk kan sidde i toget og læse Pratchett uden at skamme sig.

McLaren er også brite og bor og arbejder i Rochester, Kent.

 

 

 

Se McLarens forsider herunder og klik på billedet for at se dem i større version. Det gælder naturligvis for alle billeder her.

terry

 

Se den lange liste af Terry Pratchett udgivelser på Saxo her:

16 år med illustration

16 aars illustration skræntskov københavn 02

16 års erfaring med illustration fornægter sig nok næppe. Fra jeg i 1999 slog mig på illustration som levevej til idag er der løbet en del vand under broen, og jeg har i mellemtiden illustreret for givetvis alle medier. En af de mere kuriøse var for dagbladet Aktuelt (grundlagt af Louis Pio i 1871 og lukket ned i 2001 da LO stoppede sit årlige tilskud på 60 millioner kr.) – Men jeg nåede dog lige at illustrere et par short stories til deres weekend udgave. Derudover har jeg blandt andre illustreret for Ungdomsmagasinerne Chili og Frikvarter, for Ældresagens blad og Euroman, så jeg har vist bevist en hvis bredde i mit faglige engagement 🙂

Da jeg begyndte, gik jeg rundt med min mappe – mit portefølje – i en rem over skulderen og besøgte forlag og bureauer i indre København. Det var det man gjorde. Faktisk havde jeg nær mistet den, da jeg engang nær tabte den i Peblinge Sø, da en kraftigt vindpust hev den af.

Og nej – jeg havde ikke save’et en backup af originalerne, der lå i det. Dengang havde jeg kun originalerne – og de eneste kopier jeg havde, fandtes på de flyers fra Vesterkopi som jeg afleverede, hver gang jeg besøgte en ny kunde. Mit visitkort havde jeg printet på en automat på hovedbanegården. Helt i tidens analoge ånd.

Jeg havde ikke en gang en hjemmeside – ingen havde brug for sådan en, med mindre man var Mærsk eller DTU.

Længe efter – 8 år for at være mere specifik og jeg havde startet TinTank sammen med Dines – ringede en redaktør fra Gyldendal og spurgte om jeg havde lyst til at illustrere noget til dem, da hun havde fundet min hæfteklammehæftede flyer i bunden af et skab, og syntes det så interessant ud.

Nu sidder jeg ved mit bord med min iPhone, kigger på min Cintiq tegneplade og opdaterer min blog.

Jeez – as time goes by 😀

Faktisk fandt jeg et Euroman fra november 2000, hvor jeg havde leveret illustrationen til Mads Langes leder – og på den tegning sidder sørme min bette fugl! Jeg troede jeg lige havde opfundet den for et lille års tid siden, men der kan man se – Det første der smutter ER åbenbart hukommelsen.

itsabird euroman tegner skræntskov

Illustration til lederen, Euroman, november 2000.

 

Se for øvrigt osse fuglen her!

 

 

Instagram – dojo, legeplads og galleri.

Huse-instagram-skraentskov-illustration-koebenhavn

 

Jeg er stor fan fan af Instagram som socialt medie – det er om noget blevet min lejeplads. Eller rettere: Det er det jeg smider mine skitser og afprøver ideer i en slags åbent og uformelt galleri. Her kan man kan inspireres og udveksle ideer med andre – naturligvis med andre tegnere, skivere, animatorer, AD’ere, fotografer, modefolk og whatnot, men bestemt også fra andre brancher, der kan komme med yderst hjælpsomme input og vinkler. For mig fungerer Instagram bedre end Facebook og Google+.

Følg mig her på Instagram, eller bare klik her:

Instagram

Huse og streetviews

Huse-skraentskov-illustration-koebenhavn02

Jeg flyttede i sin tid til københavn for at læse til arkitekt – fordi jeg elsker huse. jeg elsker stadig huse, men ikke som en arkitekt. Jeg elsker huse fordi nogen bor i dem. Og dét at de gør det, betyder at huset bliver levende – en manifestation af de mennesker der bor i huset.

Derfor bliver jeg ofte så træt af folk, der bruger for meget tid på at holde græsplænen nede, fælder alle træerne i 750 meters omkreds og fjerner alle buskadser og bede. For så bliver huset nøjagtigt lige så uinteressant som beboeren.