Avis-tegninger

Avis-illustrationer til Berlingske Tidende

Jeg har snart i en del år tegnet for Trolle Care – et firma, der sørger for privat sygepleje. Både til brochurer, deres hjemmeside, artikler i lokalbladet Villabyerne, og nu også til en serie i Berlingske Tidende.

Serien hedder “Alle de mennesker vi er” og løb over et par uger. Generelt havde historierne et grumt twist, eller rummede en vis dysterhed, men det overordnede mål, som jeg læste dem, handlede det om at komme igennem stærkere eller forandret.

Der er Henrik Buschs historie (ovenstående billede) om et fejlslagent selvmordsforsøg, der har efterladt ham med livslange mén og afsavn, men samtidig har hjulpet ham ind til en ny selvforståelse.

Der er Christian de Jonquières historie, om at bevare en vis portion optimisme efter en alvorlig blodprop i hjertet.

Der er Antonios historier om en barndom og ungdom i General Pinochets brutale Chile, og hans (Antonios – ikke Pinochets!) møde med danskerne, der trods hans fine uddannelse og  mange kompetencer, kun er interesseret i en eneste ting: at man er dansk. Og hvordan han alligevel formår at kæmpe sig op til en chefstilling.

Og der er Mads-Ulrik Stampes rock&Roll historie om for meget af alt det, der ikke er godt for dig, og alligevel finde en mening.

 

Oversigt

Avistegning

Hvem

Trolle Care

Hvad

Illustrationer til artikelserie, bragt i Berlingske Tidende.

Tags

Avistegning
Illustration
Koncept