Kategoriarkiv: Inspiration

Neil Gaiman speech

Neil Gaiman om succes og kreativitet

“Whatever you do – Make Good Art!”

Hver gang jeg lige synes af illustrator faget er lidt hårdt, så tager jeg lige en pause og genser denne fabelagtige tale afholdt i 2012 af Neil Gaiman som “Inspirational Commencement Speech” for Philadelphia University of the Arts. Og bum! Jeg har det straks bedre.

Med en sjælden set relevans, inspiration og personlig indlevelse beretter Neil Gaiman om kreativitet og succes på en utrolig opløftende og opmuntrende måde.

 

Når folk be’r mig tænke på eksponeringen…

Eksponering?

really_house_of_cards-eksponering

 

Jeg får stadig – fra tid til anden – forespørgsel på opgaver, hvor en del af betalingen skal afregnes i eksponering.

Jeg takker som oftest nej tak for eksponering, for selve eksponeringen udebliver som regel for mit vedkommende og har til dags dato aldrig givet sig udslag i hverken flere opgaver eller brød på bordet. Desværre.

Og jeg har ærlig talt lidt svært ved at forstå argumentet. Jeg har f.eks. aldrig spurgt en håndværker, om han gider arbejde for en mindre løn, og istedet tænke på eksponeringen? Vil man overhovedet kunne stole på, at han så overhovedet gør jobbet ordentligt, eller får man en dag pludselig en dørkarm i knolden eller sender badekarrets indhold ned til underboen?

Så jeg tror jeg gør alle en stor tjeneste ved at takke et høfligt nej tak.

Viral video – hvordan?

 charlie-chaplin-tempi-moderni

Der er ingen enkelt opskrift på hvordan man laver en video, der bliver viral. Desværre.

Men som udgangspunkt bør den have kvalitet, veloplagthed og energi. Så er man i alt fald godt vej, og en original video sætter sig altid bedre hos modtageren end dem der går 13 af på dusinet.

Avisen The Guardian bragte for et års tid siden 7 grundbestanddele for at en video overhovedet bliver viral.

Grundopskriften på et viralt hit:

  • Historien er vigtigere end brandet/produktet. Folk er dybest set ligeglade om hvorvidt det er Heinz eller Beauvais der er filmens afsender, eller hvorfor det ene brand er bedre end det andet.
  • Publikums opmærksomhed skal fanges i de første 5 sekunder: igennem musik, dramatisk intro, action eller – kendisser (Yup – can’t beat a celeb!)
  • Hold dem interesserede. Hold dem følelsesmæssigt engagerede – få dem til at grine, smile eller græde, ellers smutter de.
  • Folk elsker at overraskes – og det er nok den allerbedste taktik, hvis man gerne vil gå viral med en video. Men uden at chokere – der er en balance der, der ikke må overskrides.
  • Content is King, but distribution is Queen.” Det er vigtigt at få de rigtige mennesker til at se og sprede filmen: Nøglefolk, der har et distributionsnetværk.
  • Hvis ingen interagerer med din video indenfor det første døgn, er chancen for at den bliver viral meget lille. En mystiske Google-algoritme tjekker, hvor mange gang videoen er blevet like’d, kommenteret, og delt, set til ende, etc. i løbet af de første 24 timer. Hvis den lever op til algoritmens “settings” bliver dens chancer for at blive viral meget, MEGET større.
  • Den skal ses og deles! Det vigtige er dog ikke at holde øje på YouTube tælleren, men mere hvor meget videoen deles. Views er vigtige, men for at den skal gå viral, er det essentielt at den deles på de sociale medier og skaber større opmærksomhed om produktet/brandet, end hvis den kun får views på youtube.

 

John Cleese om kreativitet

monty_python_john_cleese

 

John Cleese er en af de mennesker jeg meget gerne ville spise frokost med – eller rettere, høre på tale – evt. mens jeg selv spiste frokost. Han skulle selvfølgelig være helt velkommen til selv at snuppe sig et stykke smørrebrød, så længe at han

  1. ikke holdt op med at tale og/eller
  2. kunne tale med mad i munden.

For han er en af de mest interessante og skarpe talere om ting som kommunikation og kreativitet. Alene hvad han ved om at kommunikere og videregive information via videoindhold, må siges være at enormt. For slet ikke tale om hans forståelse af den kreative process. I årtier han han samlet erfaringer fra sit arbejde – lektioner samlet igennem uheld, misforståelser, forståelser, iagttagelser, successer, og alt det fluff man må lære at tage med, når man arbejder med kreativitet.

Få har som ham destilleret det at gøre noget så ubegribeligt som kreativitet begribeligt – selv Freud kastede efter sigende håndklædet i ringen, når talen fald på hvorfra kreativitet kom.

Hør den her – det er rent guld:

Jeg citere lige:

The 5 factors that you can arrange to make your lives more creative

1. Space
‘You can’t become playful, and therefore creative, if you’re under your usual pressures.’

2. Time
‘It’s not enough to create space; you have to create your space for a specific period of time.’

3. Time
‘Giving your mind as long as possible to come up with something original’

4. Confidence
‘Nothing will stop you being creative so effectively as the fear of making a mistake.’

5. Humour
’The main evolutionary significance of humour is that it gets us from the closed mode to the open mode quicker than anything else.’

 

Læs det fulde indlæg her.

 

Brandgodt explainer video manuskript i 4 trin – hvordan?

Manuskript til en explainer video i 4 lette trin:

manuskript hvordan script video skræntskov animation

Du kender dem godt – de der ofte animerede online videoer, der forklarer et firmas produkt eller ydelse, og hvordan produktet løser et problem i hverdagen for målgruppen. Firmaer bruger dem til at nå bredt ud OG samtidig booste deres conversion rate. Nu overvejer du muligvis, om du og dit firma også skal have en.

Men hvordan skriver man et manuskript til en explainer video? Og ovenikøbet et der virker? Der er naturligvis mange veje til et succesfuldt manuskript, og du vil sikkert få forskellige svar på en opskrift, alt efter hvem du spørger. Men ligesom med en god sauce bearnaise, så er der visse hovedingredienser, der bare skal indgå. Og her er i hvert fald 4 trin til en godt manuskript.

1. Kend dit publikum

Før du sætter dig til tasterne, er det afgørende at du ved, hvem du henvender dig til. Er dit publikum primært selvstændige, iværksættere, landmænd, hjemmegående, studerende eller noget helt sjette? Hvem er de, og hvad består deres problemer i? Relatér til dem, og sæt dig i deres sted.

2. Find ud af, hvad er det egentligt du gerne vil sige

Fat papir og blyant, og definér følgende kort:

  • Skriv din elevator pitch ned – højest 2 sætninger.
  • Hvilket specifikt problem er det dit produkt afhjælper?
  • Dine 3 nøgleUSP’er. Hvordan adskiller dit produkt sig fra de andre?
  • Hvilken tone bør være gennemgående i din video? Sjov, ironisk, alvorlig eller måske hyggelig? Tænk evt. på en hvis stemme og gemyt ville passe helt perfekt til netop den tone. Det gør det lettere at bevare stilen i manuskriptet. Er det Ole Thestrup, Flemming Quist-Møller, Jes Dorph-Petersen eller onkel Danny?
  • Har du en mening om hvordan videoen skal se ud? Har du set en eller flere visuelle stile, du synes ligger lige for højrebenet at bruge? Skriv dem ned, for pokker! Du har muligvis glemt det i morgen.
  • Call to action!Har du en speciel formulering i tankerne?

Med disse noter er du nu klar til at gå i gang med at forfatte dit manuskript.

3. Glem Shakespeare – skriv kort, præcist og personligt

Tommelfingerregel nummero uno: Hold din video så kort som muligt, helst under 1 minut. I samme øjeblik man runder de magiske 60 sekunder, ser 10% færre din film til ende – uanset kvaliteten. Kig evt. her på KISSmetricks infographics for mere info.

Se om du kan holde manuskriptet på ca. 150 ord – det lyder måske ikke af meget, men husk der skal også være tid til at trække vejret, holde kunstpauser og lade dit budskab synke ind, og det svarer til ca. 1 minut.

Du skal være præcis med, hvorfor du tager dine seeres tid: Du ser deres problem og du viser hvordan dit produkt kan afhjælpe det. Bidrag gerne med et specifikt eksempel fra virkeligheden. Forsøg endelig at skære fordele fra, frem for at opremse alle de fortræffeligheder det helt sikkert har. Hold det til et par stykker. Jo færre der er, desto større sandsynlighed er der for at folk husker dem.

Hele manuskriptet kan deles op i 4 afsnit:

  • Problemdelen. Det er her du ser din kundes udfordring.
  • Løsningsdelen. Det er her du viser hvordan dit produkt kan afhjælpe udfordringen.
  • Eksekvering. Hvordan virker produktet og hvordan kommer man i gang med det?
  • Call to Action: Hvad vil du gerne have dit publikum til at gøre nu?

4. Underhold

Den famøse gave til dine seere. Det er fint at du har noget på hjertet, men gå gerne den ekstra mil og giv folk noget at huske dig på. En overraskelse eller et grin – det er jo her explainervideoen virkelig har sin mojo fremfor teksten på din hjemmeside: den kan underholde og den kan deles!

Explainer video jeg lavede for GP Tryk. 

Nu håber jeg at disse 4 simple trin kan hjælpe dig med at forfatte det helt rigtige manuskript til din explainer video, og sparer dig for en masse tid og spekulation om hvordan denne del af projektet gribes an.

God fornøjelse og held og lykke med din explainer video.

Læs evt. mere om hvorfor du overhovedet bør overeveje at få lavet online video indhold til dit site her.

 

(Dette indlæg har jeg tidligere skrevet til mit tidligere firma TinTank’s blog.)