Luck of the Draw – seminar

Lynfrabrikkens seminar – Luck of the Draw blev afholdt i weekenden

 

Luck of the Draw

I weekenden blev Lynfabrikkens seminar – Luck of the Draw – afviklet med både en aktiv projektdel (som jeg desværre ikke kunne deltage i) og en foredragsdel (som jeg heldigvis kunne).

Fredagen indeholdt en workshop, der havde til formål at fokusere på de “artistic aspects of drawing and illustration and put focus on creative process” som der stod i oplægget.

Og det var efter sigende en fantastisk workshop.  Den blev hosted af illustratorerne Kai Pfeiffer og Dominique Goblet – der begge også har en fod i tegnserielejren med egne graphic novels.

Fordragsholderne var Signe Parkins (Danmark), Nigel Peake (Irland), Åsa Grennvall (Sverige), Laura Carlin (UK), Kai Pfeiffer (Tyskland), Dominique Goblet (Belgien) og Mari Kanstad Johnsen (Norge). Luke Best (UK) skulle også have været tilstede, men valgte dog at modtage en Emmy(!) for sit arbejde som Art Director/Illustrator på BBC produktionen How We Got To Now i stedet.

Det var så inspirerende og især Laura Carlins præsentation af egne arbejdsprocesser og emner, båret af hendes stærke amiable personlighed, der virkelig fyldte rummet ud, var om noget et energi boost.

laura carlin city
carlin_iron man

Signe Parkins fortalte om sine stærkt personlige tegninger i sine skitsebøger, der svingede mellem det meget artistiske til det nærmest humoristisk bizarre, og hvad de havde ledt til af skæve projekter.

Signe-Parkins_5

Hver af foredragsholderne var ganske spændende og havde unikke tilgange til deres arbejder og processer: Nigel Peake var både meget “arkitektisk” og holistisk i sin tilgang til sine streger og Åsa Grennvall præsenterede sine tegneserier, som hun egentligt ikke var specielt glad for at lave, men dog blev nødt til. Kai Pfeiffer og Dominique Goblet talte både hver for sig og sammen om hver især deres arbejder og sammen om deres fælles projekt, tegneserien PLUS SI ENTENTE.

Læs mere om Lynfabrikken her og om seminaret her.

 

 

 

Skriv et svar