Vignetter – til præsentation LinkGRC

Vignetter, tegnet for LinkGRC

Præsentationer kan være en noget langhåret affære – både at holde og udholde. Men det er faktisk så utroligt lidt der skal til, for at en præsentation går fra at falde i ét med tapetet, til rent faktisk at være noget, tilskuerne bagefter husker på. Og endda med et smil. Det er der heldigvis flere og flere der opdager.policies

Der er dog stadig mange der tror, at et monsterkedeligt slideshow betyder, at indholdet er nøgternt, overbevisende og sandfærdigt. Personligt kan jeg ikke være mere uenig. Når tilhørere får mere end de regnede med, da de gik ind til præsentationen, så er det udover generøst også med til at etablere en god kontakt. Det får ens publikum tænker på afsenderen som en, der præsenterer sit projekt bedst muligt. Og det fortæller jo faktisk rigtig meget om afsenderens generelle engagement.

Når man præsenterer side efter side med teksttunge kasser taber man tilhørere. Uanset om den enkelte tilhører var engageret fra begyndelsen eller ej, så mister vedkommende hurtigt koncentrationen.

Man bør huske på, at mennesker generelt husker informationer bedre, når de har et billede eller en illustration at støtte sig til. For der skal i virkeligheden så lidt til. Et enkelt billede eller en let grafik, der bryder monotonien, og gør præsentationen til en oplevelse. Bill Wattersons tegneserie: Steen & Stoffer er f.eks. noget af det allermest brugte eksterne materiale i præsentationer og rapporter. Udover det naturligvis er et brud på Bills ophavsrettigheder, så siger det en del om behovet for noget kompliceret, der formidles visuelt og let.

Jeg har lavet rigtig mange illustrationer til både præsentationer, informationsmøder, pitches og lignende. Og det er næsten altid en fantastisk sjov udfordring at visualisere ofte temmeligt komplicerede og tunge emner.

Til disse vignetter har jeg haft LinkGRC’s logofarver i lommen og valgt en ekspressiv og stærk streg, der let aflæses og huskes.

 

vignetter-linkgrc-skræntskov-tegner
RPA RA tegner

 

LinkGRC har jeg over årene arbejdet en del sammen med og lavet både vignetter og illustrationer, kort, tegneserier og præsentationer.

Her kan du se flere tegninger jeg har lavet for LinkGRC.