Spot: 104 siders fuldfed satire
Køb SPOT bogen her.
Spotsk: Forlaget Fahrenheit har sendt satiremagasinet SPOT i trykken med et bredt udvalg af de bedste indlæg fra magasinets 2 årige historie. Og det er ikke kedelig læsning.
Det første SPOT redaktionsmøde foregik i Det Kongelige Biblioteks Have, Grundlovsdag juni 2015 – på 100 årsdagen for at kvinder og tjenestefolk fik lov at deltage i demokratiet.
Efter tre timers intensivt tegne- og skrivearbejde udkom satiremagasinet SPOT for første gang på tryk med henblik på – med en af grundlæggernes Lars Refns ord: “at sætte ild i røven på alverdens autoriteter”.
Nu, 30 digitale udgivelser senere, kommer Spot så igen på tryk – til forhåbentlig både glæde og latter for de satirehungrende. Og der er ikke blevet lagt fingre imellem. De borgerlige (nye som gamle), venstrefløjen, Erdogan, Brexit, Støjberg, vikinger, romaer, overskudshjerner, underskudshjerner, burkaer, Putin – ingen undgår redaktionens skarpe blik og hvasse pen! Og det er sjovt.
Billede: Torben Wilhelmsen
Tekst og streger leveres af nogle af tidens bedste danske bladtegnere og journalister og tæller navne som:
Camille Bess, Rikke Bisgaard, Dennis Meyhoff Brink, Anders Brønserud, Anette Carlsen, Claus Gade, Jens Hage, Bob Katzenelson, Niels Ivar Larsen, Lars Trier Mogensen, Mia Mottelson, Lars Ole Nejstgaard, Sofie Riise Nors, Adam O., Erik Petri, Lars Refn, Lise Rønnebæk, Helle Scheffmann, Gitte Skov, Stine Spedsbjerg, Erik Splittorff, Jørn Villumsen, Torben Wilhelmsen og Philip Ytournel.
Her er lige et par sider – helt uden mellemregning 😉
Bogen hedder såmænd bare “Hån og Latterliggørelse 2017” og kan købes online hos Forlaget Fahrenheit her.
Læs eventuelt mere om mine tegninger til magasinet her.
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.