Blog

Årets satirebog

29. november 2018 at 13:26

er på gaden nu!

Så er der igen satire på programmet – SPOTs Greatest Hits 2018 er igen samlet i bogform i hardbackudgaven Hån, SPOT og Latter 2018, og også denne gang med bidrag fra en fornem gruppe af landets ypperligste tegnere og tekstere af kontemporær satire: Stine Spedsbjerg, Erik Petri, Lars Refn, Bob Katzenelseon, Niels Ivar Larsen, Anders Brønserud, Anette Carlsen, Erik Splittorff, Helle Scheffmann, Jørgen Willumsen, Peter Andreas, Rikke Bisgaard, og mange, mange andre. Og utroligt nok også mig 😀

Og den 24. november afholdtes der så en bette bogreception på Vejle Kunstmuseum, der for tiden også host’er en udstilling, med fokus på satire: Lige til Stregen.
Udover at man lige kunne få hevet et enkelt glas eller to indenfor vesten, kunne man altså også erhverve sig bogen, sammen med de tilstedeværende repræsentanters knap læselige kragetær og streger.


Museumsinspektør  for Vejle Kunstmuseum, Trine Grøne, præsenterer udgivelsen af SPOT 2018 i anledning af museets Satireudstilling – Lige til Stregen.
Anette Carlsen – side fra Bogen
Erik Petri, Jørn Willumsen og Anders Brønserud på slap line – side fra bogen
Igen Anette Carslen – side fra bogen

Nu håber vi bare at den bliver modtaget godt derude og at folk opdager potentialet for bogen som jule- eller til mandelgave. I hvert fald har Torben Wilhemsen Layoutet bogen utrolig flot. 

Læs blogindlægget om sidste års SPOT-bog her: SPOT på Fuld Tryk.

Køb bogen Hån Spot & Latterliggørelse 2018 her.

 

0 Comments

You can be the first one to leave a comment.

Leave a Comment

 

— required *

— required *