Blog

InkTober

6. oktober 2015 at 19:55

Inktober er tilbage!!!

inktober logo jake parker

 

Siden 2009 har tegnere af alle slags igennem hele oktober måned smækket hashtagget #inktober på blogindlæg, instagrammer, tweets, facebookbilleder og alt hvad der ellers kan krybe og gå af sociale medier. Det eneste der egentligt binder alle de opdateringer sammen – udover det fælles hashtag – er at de har påsat en håndtegnet illustration, tegnet med tusch.

Uden at jeg ellers har undersøgt og googlet det meget, så lader inktober til at være et produkt, der er udtænkt af illustrator og tegner Jake Parker. Han besluttede sig i 2009 for at tegne en tegning hver dag i hele oktober måned – for at forbedre sine evner for at tegne med tusch, og udvikle nogle gode tegnevaner. Og så naturligvis så smide dem på sin blog for at vedstå sig forpligtelsen.

Siden da har flere og flere tegnere og illustratorer fra hele verden taget den hyggelige udfordring op og givet den en på hatten. Og i år forsøger jeg altså også – primært på min instagram konto.

 

inktober skraentskov tegner

(Disse er tegnet med min spritnye Pentel GFKP brushpen. Mmmm – Pentel…)

Alle kan deltage – bare saml en pen op og gi’ den gas.

InkTober regler:

  1. Lav en tegning i tusch.
  2. Smid den på et eller flere sociale medier efter eget ønske
  3. Hashtag det med #inktober
  4. Gentag

Længere er den ikke.

Åhja – og om man så gør det hver dag, hver anden dag, eller en gang om ugen så er det helt fint – bare vær konsekvent. Inktober handler om at blive bedre, øve sig og få forbedret sine vaner.

Enjoy 🙂

 

Tags

 

0 Comments

You can be the first one to leave a comment.

Leave a Comment

 

— required *

— required *