Blog

Er Online video for selvfede idioter?

13. marts 2014 at 8:07

Om online video.

online video selvfed skræntskov animation

I så fald er det de selvfede idioter, der har fat i den lange ende – for efterspørgselen på online videomateriale eksploderer i disse år.

87% af de amerikanske internetbrugere så eksempelvis online videoer i august sidste år, og selvom det nok er noget mindre herhjemme, er det en stærk indikator på udviklingen. For informationer lagres generelt bedre, når de leveres visuelt.

1)  Google ÆÆÆHLsker videoer!

SEO-mæssigt gør det din hjemmeside væsentligt nemmere at finde for interesserede og mulige kunder. Sider med videoindhold har op til 53 gange større sandsynlighed for at ligge på første side i en Google søgning (Forrester Research).

For Google ejer Youtube. YouTube tiltrækker i snit 136 million unikke seere hver måned, og er idag den næststørste søgemaskine (Google er stadig #1).

2)  Forøg dit salg

Potentielle kunder, der ser en video online, er 64% mere tilbøjelige til at foretage et køb, ifølge Comscore. 90% mener desuden, at det at se en video om produktet er yderst hjælpsomt i beslutningsprocessen.

3) Bliv mere synlig

Videoer deles på de sociale medier, og det er jo nok den feature, der virkelig kan gøre en forskel. En video deles og likes, og gives thumbs up og sidst men ikke mindst: Huskes! Ifølge Online Publishers Association husker 80% en video, de har set indenfor den sidste måned.

4) Underholdning + undervisning = Engagement

Videoer kan skabe loyalitet, og hvis folk ovenikøbet kan li’ hvad de ser, vil de også engagere sig i dit produkt. Interesserede vil meget gerne se mere om det, hvordan det bliver til, eller måske vide mere om det, der har relation til dit produkt: Hvis du f.eks. producerer tændstikker, kunne det måske være en ide at lave en video tutorial om, hvordan man bedst tænder op i sin pejs. På den måde kan du måske få folk til at vende tilbage til din side, også selvom de allerede har fået, hvad de kom efter i første omgang.

Så ja – måske er online videoer for selvfede idioter. Men det bør da ikke holde dig fra ikke at have en, gør det?

 

tumblr_inline_mjxgbbyagX1qz4rgp

 

 

Læs evt. også om hvordan du skriver et killer script til explainer videoer.

(Dette indlæg har jeg tidligere skrevet til mit tidligere firma TinTank’s blog.)

Tags

 

1 Comment

    Leave a Comment

     

    — required *

    — required *