Jeg flyttede i sin tid til københavn for at læse til arkitekt – fordi jeg elsker huse. jeg elsker stadig huse, men ikke som en arkitekt. Jeg elsker huse fordi nogen bor i dem. Og dét at de gør det, betyder at huset bliver levende – en manifestation af de mennesker der bor i huset.
Derfor bliver jeg ofte så træt af folk, der bruger for meget tid på at holde græsplænen nede, fælder alle træerne i 750 meters omkreds og fjerner alle buskadser og bede. For så bliver huset nøjagtigt lige så uinteressant som beboeren.
