plotcast

Podcast!

En af de ting jeg synes kan være fedt, når man nu alligevel sidder og tegner, er at have musik kørende, og gerne noget skrammel. Tom Waits, hvis jeg skal lave noget meget ordentligt, ældgammelt punk eller indie, hvis jeg skal tegne noget meget pænt – så er der ligesom lidt balance i tingene. Hvis det er mit eget skidt, jeg sidder og tegner eller skriver på, så kan det faktisk være hvad som helst.

Eller også hører jeg podcasts.

Og for tiden hører jeg 3 Point Perspective. 3 Point Perspective er hosted (host-host) af Will Terry, Lee White, og Jake Parker, der alle 3 lever af at tegne og male, og tilsammen har et gigantisk portfolie. Illustrationer, grafik og tegneserier en mass! Og Jake Parker er også ham der kom op med InkTober, så det er altså et prominent selskab.

I denne podcast snakker de om does and don’ts i det at være freelance illustrator, og selvom de naturligvis tager udgangspunkt i en amerikansk virklighed, kan en stor del af podcastens indhold stadig let omplantes til en dansk.
De taler om stort set alle aspekter ang. illustration – hvordan man gør det, hvordan man kan tjene til livets ophold ved det, og hvordan man kan få et impact med det – som de selv siger det.

Så tjek det endelig ud, hvis du lige mangler lidt inspiration eller har lyst til at supplere din viden om hvad det vil sige at være tegner. Det er good stuff 🙂

Skriv et svar