Den 28. juni til 4. juli var jeg blevet inviteret til at udstille mine tegninger i Danmarks østligste galleri – Galleri Palivaren. Min første udstilling!
Men måske skal jeg allerførst lige forklare, hvad Palivaren egentlig er.
Palivaren er navnet på et lille træskur, der ligger ved ved Juuls Bastion på Christiansø og er Danmarks mindste udstillingssted. Det benyttes primært som udstillingssted for kunst, der har Ertholmene som motiv, men altså ikke udelukkende.
Palivarens oprindelige funktion var dog en helt anden – den var nemlig en karantænestation. Hvis et skib ville lægge til, måtte man først forbi Palivaren (fra det franske “Parloir”- “samtalerum”), hvor fæstningens læge kontrollerede skibenes mandskab og passagerer for smitsomme sygdomme. Da Ertholmene blev nedlagt som fæstning i 1855, blev træhuset flyttet til sin nuværende plads på Juuls Bastion.
I 1946 indrettede billedkunstneren, musikeren og digteren Henning Køie så den lille træhytte til kunstbod. Herfra solgte han egne akvareller, tegninger, postkort, smykker og grammofonplader med mere og efter hans død kørte en gruppe ildsjæle huset som galleri med udstillinger af forskellige kunstnere – og altså nu også mig.
Op til min afrejse havde jeg læst en del om Ertholmene og i særdeleshed Christiansø og Frederiksø – og især historien, der først for alvor begynder med anlæggelsen af fortifikationen i 1684. Indtil da havde den været tilholdssted for sørøvere og fiskere – og muligvis nogle får.
De underjordiske (som ellers fylder en del inde på Bornholm) manglede godt nok i øernes folklore, men som alle ved flytter nissen jo med, så hvorfor ikke også til Ertholmene?
Især bogen “Christiansø og Frederiksø” skrevet af Jacob Ludvigsen og fotograferet af Knud Nielsen og “Christiansø” af Søren P. Sillehoved. For slet ikke at tale om Tage Vosses forfatterskab, var nogle af de steder jeg ledte efter Ertholmenes sjæl.
I hvert fald havde jeg ikke læst meget, før jeg for alvor begyndte at glæde mig og billeder begyndte at boble frem i tagetagen. De fleste drejede sig om dualiteten mellem den hårde og til tider brutale fortid – Sørøverne, krigen, soldaterne, Dr. Dampe, straffefangerne, volden, naturen, uvejret – og hyggen, det nære, naturen(!), idyllen, og den første tegning jeg lavede til udstillingen var den nedenstående. Og som titel til udstillingen valgte jeg “MELLEM LYS & MØRKE.” Den gav sig selv, syntes jeg…
Derpå gik jeg i gang med at tegne både Store- og Lilletårn, for at blive bekendt med de større attraktioner, og ellers finkæmme nettet for billeder derfra. Og så tegnede jeg ellers.
Det var en god blanding af lokale motiver og så mine mere eller mindre almindelige tegninger (som man også kan følge her på Instagram).
Jeg brugte flere dage på at skære passepartouter til mine tegninger og sætte dem i rammer, så de kom til at tage sig pænest mulig ud. Derpå pakkede jeg dem i kasser, og ned i den lejede bil. Bilen parkeredes på en gratis parkeringsplads i Gudhjem efter turen over Ystad og kasserne blev lastet ombord på Christiansøbåden og fragtet over.
Multikunsteren Chang II Kim (aka. Chapper) udstillede før mig i Palivaren, og da han stadig havde en dags udstilling tilbage, kunne jeg ikke bare stille rammer, billeder og tegnegrej op i galleriet.
Jeg så ikke frem til at skulle slæbe hele molevitten fra havnen op til mit lejede hus i Rugmarken og så tilbage til Palivaren igen dagen efter, så jeg var lidt knotten over udsigten.
Det viste sig heldigvis at der eksisterer en eksklusiv delevognsordning på Christiansø, og jeg fik da også lagt hånd på den absolut lækreste slæde til transport af diverse kunsteffekter fra huset og ned til udstillingen det lille Palivar-skur. Voila! Bob’s my uncle! 😀
Det blev en utrolig uge, der i sit eget stille tempo fløj afsted. Jeg tegnede og snakkede, snakkede og tegnede, og så tegnede jeg og snakkede jeg så lige lidt mere. Og så spiste jeg jordbær, nød det omskiftelige vejr, kigget på havet og fik set mig lidt om på de små øer. Folk kom dryssende forbi i løbet af dagen og de fleste var oprigtigt interesserede i hvad jeg udstillede.
PRO-TIP:
Jeg var især utrolig glad fordi jeg havde taget mig tid til at skære passepartout’er og købe rammer. Når man i forvejen laver skæve og fjollede tegninger, bliver man nødt til at vise sin seriøsitet på anden måde: Stort set ingen af de besøgende værdigede de tegninger, der ikke var i ramme, et eneste blik, mens de indrammede til gengæld virkelig blev nærstuderede.
Jeg havde en fantastisk tur til Ertholmene og er utrolig glad for at jeg fik chancen for at møde så mange rare mennesker og vise dem hvad jeg sådan ellers går og laver. Både lokale og de forbipasserende tourister.
Og jeg skylder en sn stor tak til hele Palivarudvalget for at invitere mig til derover og for at give mig denne storslåede lejlighed for at opleve to små inspirerende øer og og deres inspirerende og kloge beboere.
Jon Skræntskov, juli 2020
Læs evt. også om min tur til Mexico sidste efterår her.
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.