Kategoriarkiv: Illustration

digital illustration sporvogn

Digital illustration

Digital illustration – om at tegne med ettaller og nuller.

I dag er det stort set næsten umuligt at skelne mellem en digital og en analog illustration. Mellem vektor/bitmap illustration og en håndtegnet – udover i processen naturligvis.

 

digital illustration sporvogn

Tegnet på papir eller i photoshop?

Nogle mennesker føler sig utilpasse med det niveau af “realisme” digital illustration har i dag, og mener at man bør holde skæg for sig og snot for sig: at en tegning skal ligne det medium, hvori den er skabt. Er det en digital illustration skal den se “matematisk” ud, mens andre er mere fokuserede på slutproduktet – at det bare skal se fedt ud – og så er vejen dertil ellers irrelevant. Jeg går ud fra at det som udgangspunkt handler om kunst vs masseproduktion: En original tegning på et stykke papir findes kun i en version, mens den digitale tegning – hvis den overhovedet findes! – i teorien eksisterer i milliarder af identiske “originaler.”

Men det handler vel dybest set om Photoshops killer-app: Når man tegner på papir, så er der ingen undo knap. Tegner man forkert på papir, så starter man forfra, eller korrigerer de efterfølgende streger derefter. Men sådan er det ikke med Photoshop. Intet er uforanderligt i Photoshop, hvilket mildest talt gør det til et meget attraktivt alternativ til blæk og tuschtegning – især når man arbejder op mod en deadline.  kort skraentskov tegner københavn digital illustration

De seneste 10 år er custom-made photoshop brushes virkelig begyndt at dukke op. Jeg fandt i 2005 en gratis blyants-agtig brush (Doodle PS Tool Preset 0.3 – kan ikke huske hvem der lavede den, sorry) som jeg brugte flittigt til storyboards og skitser, men som sidenhen er afgået ved døden som inkompatibel et sted mellem Photoshop CS2 og CS5-6 stykker.  Og derefter er der dukket en del op. Kig f.eks. bare forbi Creative Market der har et fint udbud – eller The New Yorker tegneren Kyle T Webster, der har en nebengeschäft kørende med fine og meget billige – nogle endda gratis – brushes. Den dyreste pakke koster således kun $ 14 (hvilket i skrivende stund beløber sig på omkring 93 kr.)

Tjek dem ud her eller kig en gang på Kyles egen lille reklamefilm her:

https://www.youtube.com/watch?v=C5G24zeWtLs

… Og sporvognen er naturligvis tegnet i Photoshop…

Læs evt. mere om farver og at farvelægge her.

Tegninger til Middelfart Museum

Tegninger til Middelfart Museums permanente udstilling

marsvin smakkejolle skræntskov tegninger

Der har i århundrede eksisteret et marsvinelaug i Middelfart og med det et netværk af martsvinejægere, der hver vinter tog ud i deres små joller og jagede marsvinene ind på lavt vand, hvor de blev fanget og trukket på land. Primært for at udvinde deres tran, der var i høj kurs. Arbejdet var koldt, hårdt og beskidt, og det blev naturligvis ikke foretaget af byens bedste borgeskab, men af de lokale fiskere og sømænd.

porpoise-whaler-illustration-skraentskov

Den historie belyser Middelfart Museum nu som en del af deres faste udstilling i museumshuset Henner Frisers Hus, Brogade 8 i den gamle bydel i Middelfart fra og med d. 15/4-2015.

Og jeg har haft den usædvanlige ære at stå for illustrationsarbejdet i den forbindelse – og den talentfulde Ludvig Storm har stået for layout og opsætning. Udstillingen er primært henvendt til børn og unge, så stilen er bevidst ekspressiv og forklarende, og samtidig forsøgt holdt i en kølig vinterstemning. Disse tegninger er lavet i en kombination af tusch og papir og derefter behandlet i photoshop bla. for at få den ønskede “wash” og komposition fra min side.

Jeg er så glad for de tegninger, jeg her fik lavet og glæder mig til at se hele udstillingen samlet på Middelfart Museum.

 

Print

Fantastiske forsider af Edward Gorey

Jeg savner de tegnede bogforsider – forsider illustreret af folk med talenter som Ib Andersen, Ib Spang Olsen og Arne Ungermann, men desværre må de tegnede forsider ofte måtte vige pladsen for fotokunsten og de rene tekstforsider. Ikke at de ikke duer, men det er bare noget andet. Og der er sgu stadig så meget talent i Danmark. Teddy Kristiansen og Lars Horneman f.eks. Hører I Gyldendal? Grib knoglen og ring dem op ASAP! Hey – selv jeg lægger da hellere end gerne billet ind på en titel eller to…

For nyligt faldt jeg over et indlæg på bloggen Brain Pickings, der handlede om illustratoren Edward Gorey (22. februar, 1925 til 15. april, 2000) og hans fantastiske forsider. Udover der er så smukke som de er, formidler de elegant en kommenterende tone og en vinkel til historien – vel at mærke helt skræddersyet til bogen og ikke et tillempet stockphoto. Jeg bliver helt øm i sjælen af Mr. Coreys forsider… Det er jo lige det en god illustration kan.

 

gorey_barthelme gorey_chekhov gorey_conrad1 gorey_hubbard gorey_james4 gorey_kafka gorey_kierkegaard gorey_pushkin gorey_snow gorey_wolfe

 

Brain Pickings er en blog af Maria Popova, der er en Jack of all creative trades. Eller som hun selv siger “a reader, writer, interestingness hunter-gatherer, and curious mind at large.” Hun har før skrevet for Wired UK, The Atlantic, The New York Times, and Harvard’s Nieman Journalism Lab, m.fl. Bloggen handler osse om kreativitet – intellektuelt og artistisk (hvis man ellers kan stille de to parametre op overfor hinanden) og det er ofte god læsning.

Som f.eks. Edward Gorey’s Vintage bogforsider til  litterære klassikere…

læs hele indlægget på Brain Pickings her.

16 år med illustration

16 aars illustration skræntskov københavn 02

16 års erfaring med illustration fornægter sig nok næppe. Fra jeg i 1999 slog mig på illustration som levevej til idag er der løbet en del vand under broen, og jeg har i mellemtiden illustreret for givetvis alle medier. En af de mere kuriøse var for dagbladet Aktuelt (grundlagt af Louis Pio i 1871 og lukket ned i 2001 da LO stoppede sit årlige tilskud på 60 millioner kr.) – Men jeg nåede dog lige at illustrere et par short stories til deres weekend udgave. Derudover har jeg blandt andre illustreret for Ungdomsmagasinerne Chili og Frikvarter, for Ældresagens blad og Euroman, så jeg har vist bevist en hvis bredde i mit faglige engagement 🙂

Da jeg begyndte, gik jeg rundt med min mappe – mit portefølje – i en rem over skulderen og besøgte forlag og bureauer i indre København. Det var det man gjorde. Faktisk havde jeg nær mistet den, da jeg engang nær tabte den i Peblinge Sø, da en kraftigt vindpust hev den af.

Og nej – jeg havde ikke save’et en backup af originalerne, der lå i det. Dengang havde jeg kun originalerne – og de eneste kopier jeg havde, fandtes på de flyers fra Vesterkopi som jeg afleverede, hver gang jeg besøgte en ny kunde. Mit visitkort havde jeg printet på en automat på hovedbanegården. Helt i tidens analoge ånd.

Jeg havde ikke en gang en hjemmeside – ingen havde brug for sådan en, med mindre man var Mærsk eller DTU.

Længe efter – 8 år for at være mere specifik og jeg havde startet TinTank sammen med Dines – ringede en redaktør fra Gyldendal og spurgte om jeg havde lyst til at illustrere noget til dem, da hun havde fundet min hæfteklammehæftede flyer i bunden af et skab, og syntes det så interessant ud.

Nu sidder jeg ved mit bord med min iPhone, kigger på min Cintiq tegneplade og opdaterer min blog.

Jeez – as time goes by 😀

Faktisk fandt jeg et Euroman fra november 2000, hvor jeg havde leveret illustrationen til Mads Langes leder – og på den tegning sidder sørme min bette fugl! Jeg troede jeg lige havde opfundet den for et lille års tid siden, men der kan man se – Det første der smutter ER åbenbart hukommelsen.

itsabird euroman tegner skræntskov

Illustration til lederen, Euroman, november 2000.

 

Se for øvrigt osse fuglen her!

 

 

Instagram – dojo, legeplads og galleri.

Huse-instagram-skraentskov-illustration-koebenhavn

 

Jeg er stor fan fan af Instagram som socialt medie – det er om noget blevet min lejeplads. Eller rettere: Det er det jeg smider mine skitser og afprøver ideer i en slags åbent og uformelt galleri. Her kan man kan inspireres og udveksle ideer med andre – naturligvis med andre tegnere, skivere, animatorer, AD’ere, fotografer, modefolk og whatnot, men bestemt også fra andre brancher, der kan komme med yderst hjælpsomme input og vinkler. For mig fungerer Instagram bedre end Facebook og Google+.

Følg mig her på Instagram, eller bare klik her:

Instagram

Huse og streetviews

Huse-skraentskov-illustration-koebenhavn02

Jeg flyttede i sin tid til københavn for at læse til arkitekt – fordi jeg elsker huse. jeg elsker stadig huse, men ikke som en arkitekt. Jeg elsker huse fordi nogen bor i dem. Og dét at de gør det, betyder at huset bliver levende – en manifestation af de mennesker der bor i huset.

Derfor bliver jeg ofte så træt af folk, der bruger for meget tid på at holde græsplænen nede, fælder alle træerne i 750 meters omkreds og fjerner alle buskadser og bede. For så bliver huset nøjagtigt lige så uinteressant som beboeren.